14. februar 2025

Copenhagen Gaming Week 2025: Udsolgt festival sætter ny rekord

Copenhagen Gaming Week Bella Center
Copenhagen Gaming Week har noget for alle, der interesserer sig for spil.

Copenhagen Gaming Week 2025 har allerede skrevet sig ind i historien som en af de mest succesfulde gaming-events i Danmark. Festivalen i Bella Center Copenhagen har måttet melde alt udsolgt inden halvvejsmærket, og det siger en del om, hvor populær gaming og spilkultur er blevet.

Vild vækst i Copenhagen Gaming Week

Allerede i januar blev lørdagsbilletterne revet væk, og nu er resten af festivalens billetter også solgt. Sidste år var der 12.500 deltagere, men i år regner arrangørerne med op mod 20.000 besøgende. Det er en imponerende udvikling.

”At vi kan melde alt udsolgt allerede før festivalens halvvejsmærke, er helt fantastisk. Interessen for Copenhagen Gaming Week har overgået alle vores forventninger, og det viser tydeligt, at gaming fylder meget hos danskerne,” siger Andreas Bjerrum Larsen, der står i spidsen for festivalen.

Fortnite Dropzone og Alexander Husum

Festivalen har et hav af aktiviteter, der passer til alle gamere uanset niveau. Blandt de store trækplastre er Fortnite Dropzone, hvor pro-spillere fra Team Atlantic viser deres skills. YouTube-stjernen Alexander Husum optræder eksklusivt, og fans af Dungeons & Dragons kan opleve liveshowet “I Sidder På En Kro” med danske komikere, der improviserer sig gennem et eventyr.

I Power City-zonen kan tech- og gamingfans prøve det nyeste udstyr og testspille kommende titler, blandt andet Civilization 7. Der er også masser af retro-gaming, samlerkort og brætspil i samarbejde med Asmodee.

Copenhagen Gaming Week afholdes i Bella Center
Der er udsolgt til årets udgave af Copenhagen Gaming Week.

Gaming, gadesport, youtubestjerner, brætspil og samlerkort

Med alt udsolgt kan de heldige billetindehavere nu se frem til et væld af aktiviteter på tværs af genrer og interesser. Festivalen byder på nogle af landets mest populære YouTube-stjerner og creators. Torsdag optræder Alexander Husum eksklusivt, mens fans kan møde FirstGrade-creators som RobinSamse, Oskar og Elias, Deniz1418 og Lakserytteren på forskellige scener.

For dem, der ikke kan sidde stille, byder gadesports-NGO’en GAME på fysiske udfoldelser inden føre, ligesom nogle af Danmarks største fodboldklubber som F.C. København, Brøndby IF, FC Nordsjælland og Lyngby BK deltager i meet & greets med fansene.

Gaming-boom i Danmark

Den store interesse for Copenhagen Gaming Week viser, at gaming i Danmark vokser som aldrig før. Festivalen har på kort tid etableret sig som en af de vigtigste begivenheder for gaming og spilkultur i landet.

Spørgsmålet er nu, hvordan festivalen vil bygge videre på sin succes i 2026 – og om Bella Center kan blive ved med at rumme de mange besøgende.

Hvornår er Copenhagen Gaming Week?

  • Copenhagen Gaming Week er udviklet i partnerskab mellem Bellagroup, Wonderful Copenhagen og Blackbox Media og er støttet af Københavns Kommune med 2,5 mio. kr. til afholdelse i 2025 og yderligere midler til aktivering.
  • Med afsæt i de tre kerneværdier interaktiv, inkluderende og inspirerende har festivalen til formål at skabe et samlingspunkt for spilleglæde og fællesskaber i alle aldersgrupper, og byder på alt fra gaming og tech til samlerkort, brætspil og gadesport.
  • Til urpremieren i 2024 lagde 12.500 vejen forbi Copenhagen Gaming Week. I år to er forventningen nu, at op mod 20.000 vil besøge Bella Center i vinterferieweekenden den 13., 14. og 15. februar 2025.

Morten S

Morten er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) og San Fransisco State University. Han har skrevet om computere og IT-branchen siden 1990'erne, og han har været besat af elektronisk legetøj til hjemmet, siden han første gang spillede Asteroids på en Atari 2600.
-
Han arbejdede i mange år for computermagasinet Komputer for alle og har desuden skrevet for Computerworld og leveret stof om ny teknologi til Illustreret Videnskab, Bilmagasinet, Penge & Privatøkonomi, Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Børsen.

Skriv et svar

Your email address will not be published.

JBL headset til børn
Foregående artikel

JBL lancerer sikre og farverige høretelefoner til børn

Seneste artikler

Gå tiltops

Don't Miss

HP E34m G4 WQHD Curved

1000R vs. 1500R vs. 1800R: Hvilken kurvet skærm passer bedst til dig?

I takt med at skærmteknologien udvikler sig, bliver kurvede skærme
pige med headset / ASUS ROG Pelta på hovedet

Test af ROG Pelta: Svævende let trådløst gaming headset

Selvom ROG Pelta hører til blandt de større gaming-headsets, er